Som far, så datter
Min far er som fædre er flest. En mand, der ikke fortæller vidt og bredt om hverken tanker eller følelser.
I slutningen af 2016 skulle jeg til London i erhvervsøjemed. Da jeg havde muligheden for at tage en anden med, forestillede jeg mig, hvordan jeg skulle gøre nattelivet usikkert i den fantastiske by.
Men ingen af veninderne havde mulighed for at tage med kort varsel. Min mand kunne heller ikke få fri.
Så var jeg i stedet ude i at skulle vælge en af mine børn. Men dem havde jeg været derovre med for nogle år siden – enkeltvis – så hvem af dem skulle jeg vælge denne gang?
Umuligt dilemma.
Jeg ringede til min mor, som jeg vidste ville få håndsved, hvis jeg så meget som luftede ideen om at tage derover sammen.
”Men hvad med far?”
”Øh…ja…hva’ med far?”
”Du kunne da spørge, om han vil med!”
”Yeah right! Man kan ikke fiske i London, mor. Så hvad skulle han med for?”
Selvfølgelig kunne jeg tage min pensionerede far med. Osse selvom han hverken skulle pakke waders eller stang. Men hvad pokker skulle jeg tale med ham om i tre dage?
Jeg vendte og drejede muligheden og blev så enig med mig selv om, at hvis vi ikke kunne finde på noget at tale om, kunne vi jo altid gå på museum eller nationalbiblioteket for at dyrke den pålagte stilhed.
”Dén mulighed får jeg jo nok ikke igen”, var hans svar, da jeg ringe, mens han stod i vand til livet ude i Øresund. Og så var der ingen vej udenom.
Jeg havde været i London tre gange tidligere. Så jeg syntes faktisk, at jeg havde set, hvad der er at se i byen. Derfor besluttede jeg mig for at lade min far om at bestemme, hvilke ting jeg skulle gense.
En time efter, jeg havde talt med ham, tikkede en mail ind.
”Apropos” stod der ved siden af et link til en youtube-video om en far og hans datter, der gjorde London.
Et par timer senere fik jeg en ny mail og endnu et link.
”Hvad siger du til dette, hvis vejret er okay?”
Før jeg fulgte linket, forestillede jeg mig, at vi var ude i en kanalrundfart eller en byvandring. Men nej. Det var en tre timers guidet cykeltur rundt i millionbyen, hvor trafikken i vores øjne er kaotisk, fordi de har valgt at være Rasmus Modsat.
Men jo…selvfølgelig…hvis han havde lyst til en cykeltur, ville jeg da ikke være bremseklods.
Mens jeg arbejdede videre efter dagens plan, fik jeg en tredje mail med endnu et link.
”Det her kunne vi jo osse – hvis du har lyst?”
Linket åbenbarede en helt ny verden for mig i en af Swinging Londons danseklubber, hvor man efter en times undervisning kan springe ud i at swinge hofterne med forskellige partnere til musikken fra et trettenmands orkester.
Well, there’s a first time for everything
Da min mand kom hjem fra arbejdet, fortalte jeg ham grinende og en smule overbærende, hvor foretagsom, idérig og planlæggende min far havde været på utrolig kort tid.
”Nå”, sagde manden, ”Så det er dér, du har det fra!”
I løbet af de tre dage, vi var væk, havde vi mange gode oplevelser og jeg glæder mig stadig over, at jeg fik muligheden for at lære min far bedre at kende, mens der endnu var tid…..
Ghostwriteren 🙂
Hvilket menneske har du lært bedre at kende, mens tid var?