Ventetid
Det kan føles sindssygt irriterende at vente, lige meget hvor og hvor længe.
Lige nu sidder jeg i min bil. Og venter…
Da jeg tidligere skulle mødes med de andre morgenbadere til sædvanlig tid, sprang jeg glad ud af bilen. Kun med det kvart øre registrerer jeg en tynd hvislelyd.
Men da jeg kom tilbage til bilen, så jeg på det ene dæk, hvor hvislelyden var kommet fra.
“Vi kommer inden for en time.”
En TIME!? Hvad skal jeg lave i bilen i en time, mens min afkølede krop længes efter et varmt bad og en kop te!
Jeg tænkte på min nu efterhånden særdeles overflødige evne til at skifte hjul på en bil. I dag kan man jo ikke en gang selv skifte en forlygtepære!
Men nu sidder jeg her altså, tvunget til at lave – ingenting. Spild af tid!
Mens blikket vandrer ud på det vand, der for en halv time siden vækkede mine endorfiner, vandrer mine tanker tilbage til dengang, hvor jeg for en stund boede på en strand i Malaysia på min elleve måneder lange rejse til fjerne steder, hvor tid havde en helt anden betydning.
Hvor bussen kørte, når den var fuld. Og hvor den om fredagen timer lange pauser, fordi muslimpassagererne skulle have tid til at bede i moskeerne langs bussens rute.
Hvad fik jeg tiden til at gå med i disse tidsrum, der var uden for min indflydelse?
Jeg tænkte tanker – sporadiske og organiserede.
Disse ventetanker resulterede, da jeg kom hjem, i, at jeg sagde mit godt betalte fuldtidsjob op og fulgte en helt anden livsbane og blev skribent og forfatter
Man skal ikke være så bange for at vente. Tiden kunne vise sig at være godt givet ud..
Hvad bruger du ventetiden på?
Mange hilsner
Maja 🙂
Ps.
Jeg ventede kun 35 minutter 🙂