Vandrehistorier

juli 13, 2017

Der var køligt i kirken.
Jeg sad i mine egne tanker, kiggede lidt på mine hænder og ventede på, at de andre omkring mig skulle blive klar til at tage af sted.
Efter et stykke tid kiggede jeg utålmodigt op og så, at de havde taget opstilling i en ring med hinanden i hænderne og kiggede på mig. Ventede.

Jeg rejste mig lidt for hurtigt fra kirkebænken og skubbede til en salmebog, der faldt til jorden med et kæmpebrag. Ja, hér var jeg så!
Jeg gik hen til cirklens åbning og straks tog to kvinder mig i hånden fra hver sin side.
Herre, vis mig vejen. Og gør mig villig til at vandre den.

For en måneds tid siden trængte jeg til at trække vejret, til at få luft under vingerne og til at ryste nogle ting af mig.
Jeg googlede ”vandretur” af længere varighed og stødte naturligvis på ”vandring på Hærvejen”, ”Camino de Santiago” og pilgrimsvandringer til Assisis.
Men den mest imponerende bedrift og en vandring, der var lige efter mit hoved (for skal det være, så skal det være all in), var en mands seks måneders lange vandretur fra Viborg til Santiago de Compostela i Nordvestspanien. Hans online dagbog fortalte om trængsler og glæder, om sorg og kærlighed, om ensomhed og fællesskab. Men mindre måtte jo kunne gøre det – trods alt.

Via Fynsk Pilgrimsvandring fandt jeg frem til Den Danske Klosterrutes Jubilæumsvandring. Jeg anede ikke, at der fandtes en klosterrute i Danmark. Men turen på omkring 2000 km i alt slår et smut om Langeland, Ærø og Sydfyn. Og eftersom tidspunktet for min selvvalgte tilbagetrukkenhed faldt sammen med vandringen i mit område, var det oplagt, at jeg fulgtes med delegationen.

Efter Brigittas bøn og en enkelt salme i det af morgensolen oplyste kirkerum førte Vandrestaven an på dagens etape. Jeg kiggede nærmere på mine medvandrere. Delegation var måske så meget sagt. Vi var fem.
Skiftevis fulgtes vi ad to og to langs landeveje, i skove, over broer, langs strande og gjorde holdt på kirkegårde og ved seværdige steder, hvor dagens turleder læste op af Klosterrutebogen, så vi alle kunne blive lidt klogere på vores kultur og historie.

De følgende dage blev deltagerne skiftet ud og antallet blev fordoblet. Det var meget forskellige vandrere, som havde hver deres grunde til at følge klosterruten.
Én af kvinderne havde været med siden Påske, hvor jubilæumsvandringen startede i Helsingør. Det var hendes mål at gå hele vejen, men det var meget vigtigt for hende at tage én dag ad gangen. Selvom jeg i starten havde mere end svært ved at forstå hendes sønderjyske dialekt, kom vi efterhånden godt ud af det med hinanden. Og hvor de andre til tider kunne have svært ved at forstå hendes humor, faldt den fuldstændig i hak med min.
Hun havde for nyligt oplevet en stor sorg, og det var min fornemmelse, at hun med denne tur håbede at finde fred og komme videre i sit liv. Jeg havde stor gavn af mine samtaler med hende og jeg lærte noget nyt om mig selv.

En anden kvinde, jeg fulgtes med, har Hærvejsvandringen som en fast del af sit sommerprogram. Hvert år mødes hun med andre vandrere og går de 300 km fra Padborg til Viborg.
Når hun aftenen før afgang ankommer til lejren og mødes med ”de andre”, er det for hende som at komme hjem til sin anden familie. Selvom mange af dem kommer fra andre lande, har de flugtes år efter år og kender hinanden rigtig godt.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at de dage, jeg vandrede med denne gruppe, gav mig et meget tiltrængt energiboost. Da jeg var ved min vejs ende, og de andre fortsatte turen, fulgte jeg om aftenen med i deres oplevelser på Facebook. Jeg så deres billeder og læste deres kommentarer.
Og helt ærligt, så kneb jeg en tåre og ønskede mig med på turen gennem Jylland.

Forskellige mennesker havde krydset min vej i en ultrakort periode af mit liv. Alle med forskellige, interessante historier, der bestemt var værd at høre – og ikke mindst tage ved lære af. Jeg håber, at de får fortalt historierne til deres nærmeste, så de kan få en fornemmelse af, hvem deres mor, bedstemor, oldemor er.

Har du haft korte møde med mennesker, der har fortalt dig deres historie?

Ghostwriteren 😊