Eringdringsbøger

Hvordan skriver jeg mine erindringer?

Alle har en historie. En historie, der er værd at fortælle.
Når du sidder med din egen bog i hånden, har du et evigt bevis for, at du har sat et uudslettelige spor i verden.

Det er meget oppe i tiden at skrive sit eftermæle.
Og dit eftermæle er et vigtigt vidnesbyrd på, at du er en del af Danmarkshistorien.

Ydermere giver du med dine erindringer dine efterkommere et indblik i oplevelser og følelser, de måske aldrig har vidst, at du har haft.
På dén måde lærer de også mere om dem selv.


Din bog skal ikke indeholde alt det, du kan huske.
Den skal indeholde alt det, du ikke kan glemme….

Hver bog er lige så personlig som dens forfatter.

Nogen har meget på hjertet. Andre har mindre.
Nogen vil fortælle om hele deres liv. Andre vil fortælle om en enkeltstående oplevelse
Nogen vil have overvejende tekst i deres bog. Andre vil have flest billeder.

Hvordan skriver jeg en erindringsbog eller et selvportræt, tænker du måske?

Hver bog starter med et uforpligtende møde om forventninger og omfang.
Derefter kan jeg udregne et tilbud.
Når vi har lavet en aftale, mødes vi. Mens du fortæller din historie, optager jeg det, hvorefter jeg skriver det ned og redigerer det.
Du er med under hele processen, indtil resultatet er, som du ønsker det.

Men kontakt mig endelig og lad os få en snak.