Hvad er ghostwriting?

Hvorfor er mange kendte også gode til at skrive bøger?
Hvordan har skuespillere, hvis karriere når nye højder i Hollywood, når de spytter den ene film ud efter den anden, tid til også at skrive en selvbiografi?
Mellem hvilke møder eller kongresser finder politikerne ro til at lave en erindringsbog?
Hvor meget tid med familien giver den travle topchef afkald på for at skrive sin portrætbog?
Dét er der mange, der spørger sig selv om – især når julekatalogerne bugner af bøger skrevet af sportsfolk, ministre, sangere, erhvervsmænd og andet godtfolk.

Men tab nu ikke kataloget af forbavselse. For der er selvfølgelig en forklaring…
De får hjælp udefra. En hel del hjælp.
Faktisk nogen gange så meget hjælp, at det er helt andre mennesker, der skriver bøgerne for dem.

Man kunne på dansk kalde disse mennesker for kreative skriveassistenter.
Amerikanerne kalder dem for ghostwritere.
Og netop ordet ghostwriter giver mening, hvis man forestiller sig disse mennesker, som et spøgelse eller en skygge, der følger hovedpersonen tæt og nedskriver alt, de fortæller.

I Danmark sker det så godt som aldrig, at et forlag udgiver en skønlitterær roman skrevet med hjælp fra en ghostwriter.
Fortvivl dog ikke – der er andre måder at få hjælp til din roman på.

Faglitteratur, erindringer, autobiografier og portrætter er derimod oftere udsat for en ghostwriters professionelle tilgang.
Selvom hovedpersonen står som forfatter til bogen, vidner sætninger som ”fortalt til”, ”i samarbejde med” eller bare et ekstra navn på side 3 eller 4 om, at hovedpersonen sandsynligvis ikke selv har siddet ved tasterne.
Men i bund og grund handler ghostwriting om at hjælpe en uerfaren person med at få fortalt sin historie.

Robert Harris har i sin bog ”The Ghost” følgende beskrivelse af en ghostwriter:

  • Halvdelen af at være ghostwriter er at lære andre mennesker at kende
  • Forfatterens bog er ikke stedet, hvor en ghostwriter kan komme til orde med sine egne meninger om noget som helst
  • En ghostwriter, der kun har en lægmands viden om bogens emne, vil kunne stille de samme spørgsmål som en lægmandslæser og kan derfor åbne bogen for et større publikum
  • Hvad hvis forfatteren lyver for ghostwriteren?
    Lyve er et stærkt ord. De fleste af os er tilbøjelige til at brodere lidt på vores minder for at vise det billede af os selv, som vi gerne vil have, at verden skal se.
    Det er ghostwriterens ansvar ikke at insistere på den absolutte sandhed.

Så på spørgsmålet ”Hvordan skriver man sin egen bog? ” kan svaret være:
Få hjælp af en ghostwriter.