Kært barn…

marts 11, 2017

”Og hvad skal barnet hedde?”
Ja. Så er det, man står der foran døbefonten og skal beslutte sig…
De fleste har selvfølgelig gjort sig nogle overvejelser om, hvad de har lyst til at kalde barnet. Og det er kun sjældent, hvis overhovedet, at nogen ombestemmer sig i sidste øjeblik.

Og så må barnet leve med det navn resten af livet. Eller i hvert fald indtil det bliver gammel nok til at bytte Askeblomst ud med Olivia.
En gang imellem er det forældrene, der skifter mening.
”Åh, er han i virkeligheden ikke en lille Storm eller måske snarere en Snow?”
Det er ikke let at skjule, hvad generationerne bliver påvirket af, når det kommer til valg af navne.

Lidt anderledes forholder det sig, når man skal navngive sin virksomhed.
Selvom det kan føles, som om den har sit eget liv, og selvom man tilbringer mere tid sammen med den end med sine børn af kød og blod, behøver de ikke nødvendigvis at gå 18 år, hvis man skulle skifte mening.
Til gengæld er der pludselig helt andre ting, der spiller ind.
Hvor en dreng gerne må hedde det samme som seks andre i vuggestuen, må virksomheden ikke hedde det samme som bare én anden virksomhed – ikke en gang tilnærmelsesvis!
Så Rosendal var absolut no-go.

Man kan bruge uanede mængder af tid på at finde et velklingende og ikke mindst sigende navn.
Og med det nye navn i hånden skal der købes domæne, bestilles CVR-nummer, trykkes visitkort og laves en uundværlig side på Facebook (og ska’ man osse ha’ en virksomhedsside på LinkedIn, selvom man har en privat profil?)

Nogle gange er det meget presserende at finde et navn. Det kan overhovedet ikke vente 40 uger. Det er en hurtig fødsel.
Og så man vælger et navn, der i bedste fald smager lidt af fugl – og i værste fald ikke er til at huske, når man skal skrive det i Google Chrome – www.jegkanhjælpedigmedatskrivedinegenbogellernogetandettekst.dk

Jeg valgte E-Skribenten. Og jeg var glad for navnet, for jeg er jo skribent. Og www.skribenten, skriveriet og skriveværkstedet.dk var der allerede nogen, der havde døbt deres børn.

Som tiden gik kunne jeg mærke, at det der E foran skribenten ikke længere føltes så godt.
Med tanke på E-boks, E-cigaret og E-inkasso fik jeg næsten ondt i maven over mit navn.
Dertil kom at flere i mine kreative og sociale netværk var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad jeg egentlig laver – hvad man egentlig kan købe i min butik.
Og hvis de, som har hørt mig fortælle i ét væk om, hvad der ligger på mine produkthylder, stadig ikke kan se varerne for sig – ja, så kan mine kunder da slet ikke!

Så da onlinemarkedsføringsguruen Majbritt Lund spurgte, om jeg lavede andet en elektroniske tekster (jeg laver overhovedet ikke e-tekster), besluttede jeg mig for at skifte navn.
Til trods for at jeg lige havde fået nye foldere og nye visitkort. Og til trods for at det gamle navn faktisk lå pænt langt oppe på Googles liste, når man søgte på erindringsbog, portrætbog eller jubilæumsbog.
Jeg tog en chance og vandt en bamse.
Ghostwriteren.dk er mit nye navn. Det beskriver præcis, hvad jeg laver. Og jeg er glad for, at jeg ikke skulle vente 17 år på at give mit tredje barn et andet navn…

Ghostwriteren 🙂

Har du skiftet navn? Eller måske fortrudt, at du har opkaldt dit barn efter helten i en Tv-serie?

1 Comment

Skriv et svar til Ole Nørby Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*